VELKOMMENBOGUDGIVELSEBAGGRUNDCandeur Gaarden

Nørremarksgyden 17
5750 Ringe
post@candeurgaarden.dk

Stutteri Candeur


 

Jeg har gennem mit arbejds- og fritidsliv altid haft tæt kontakt til mennesker og dyr i mange forskellige sammenhænge.

Der vil være livserfaringer som har mere betydning end andre, når det gælder den påvirkning og viden, som medvirker til at forme personlighed og faglighed.

Derfor har jeg her forsøgt at tegne et billede af min baggrund og den tætte sammenhæng med den pædagogiske uddannelse og mit fremtidige virke.


 

Mine forældre havde i en årrække en af de største dyrehandler i Danmark med fugle, fisk og mindre hobby/kæledyr og forretningen var et eldorado for et dyreglad barn.

Der var en skarp opdeling mellem vores private dyr, som levede sammen med os hele deres liv, og de dyr som skulle sælges (mht. den tilknytning, som var realistisk), da mine forældre også havde levende lager af mange former for fugle og smådyr på deres private landsted.


 

Derfor blev ansvar for den daglige pasning, samt evnen til observation, refleksion og reaktion på dyrs adfærd, en naturgiven viden jeg voksede op med.

Denne viden havde også stor betydning for det ansvar og den respekt, jeg fik til naturens og landbrugets mange forskellige dyr. Min opvækst på landet har givet mig en privilegeret fornemmelse af sammenhørighed med dyr og natur, samt årstidernes skiftende betydning også for landbrug og økonomi.


 

Mine forældre havde til trods for den økonomiske indgangsvinkel til dyreholdet, en meget klar holdning til dyrevelfærd, hvor de tilstræbte at give dyrene de bedst mulige livsbetingelser, mens de var i deres hænder. Et veltilpasset dyr som struttede af sundhed var altid kilde til en personlig glæde hos dem, hvilket også betød en faglig stolthed når dyret skulle sælges.


 

De gjorde et stort arbejde for at informere om dyrenes adfærd og behov, hvor de forsøgte at skabe gode livsbetingelser for dyrene, som klart var til glæde og fordel for den nye ejer.

Hvis de følte sig overbevist om at en køber ikke magtede opgaven eller ville dyret det godt, så nægtede de ganske enkelt at sælge, da dyrene var mere end blot en handelsvarer.

Dette ansvar gjorde mig tidligt bevidst om de forskelle, der ofte er mellem mennesker som holder af dyr på deres naturlige betingelser og dem, som har dyr i et selvpromoverende, ligegyldigt eller slavelignende forhold.


 

Til trods for alle de dyr jeg havde omkring mig, kastede jeg tidligt min uforbeholdene kærlighed på heste. Det førte til en livslang passion for at forstå hestens naturlige adfærd i flokken og under brug som ride- og kørehest. Her har jeg haft god gavn af mine erfaringer omkring dyrs normaladfærd og tolkning af ændringer som signal på begyndende sygdom, smerter eller andre problemer, der påvirker dem.


 

Jeg havde sparet sammen og købte min første hest som 12 årig (var under nøje overvågning).

Det var en pragtfuld lipizzaner/araber hoppe som fulgte mig gennem tykt og tyndt i knap 20 år, indtil sygdom krævede den tunge beslutning man som dyreejer desværre kommer til at træffe en del gange gennem et langt menneskeliv.


 

Undervejs havde jeg mødt min mand, som i en lang årrække var selvstændig beslagsmed indtil han blev påkørt og mistede en del af førerligheden under en færdselsulykke.

Han er opvokset på en gård, og har redet/kørt med heste siden han var en stor knægt, så vores fælles husholdning talte snart hunde, katte og et hestehold, der hurtigt voksede i takt med vores interesse for avl og udstilling.

Det blev til en række gode welsh cobs og welsh part breds, der også opnåede fine placeringer til kåringer og shows.

De senere år har vi primært haft Oldenborgere og Hollandsk Varmblod, og heste af egen avl kan altid genkendes på stutterinavnet ”Candeur”, der indgår som en del af deres navn.


 

Hesteholdet tiltrak også nogle nabopiger og det udviklede sig til en ret stor gruppe børn og unge, som kom jævnligt for at ride eller rode med knallerter og gamle biler.

Vi fik et tæt forhold til de unge især dem som kom næsten dagligt hos hestene, hvor jeg blev meget optaget af den positive personlige udvikling, der kunne spores hos de unge gennem vores samvær og det ansvarsfulde arbejde omkring hestene.


 

Det førte til den pædagogiske uddannelse, hvor jeg fra starten havde det klare mål at opnå en specialiseret viden omkring brugen af heste inden for det pædagogiske regi.


 

Denne viden førte til min bog ”Hesten som pædagogisk redskab” og et job som souschef i en Fritids- og ungdomsklub, hvor jeg i en årrække havde ansvaret for hesteholdet og en stor brugergruppe af børn og unge.


 

Formidling af viden til gavn for mennesker og dyr har kendetegnet mig livet igennem. Det gælder også en stor ydmyghed over for andres erfaringer og udvikling af ny faglig viden, da jeg til stadighed oplever en stor personlig tilfredshed gennem forundring og erkendelse af nye sammenhænge.


 

Jeg vil runde af med nogle vise ord af Søren Kierkegaard, som kan tjene til rettesnor for den indsigt og rummelighed vi mennesker bør tilstræbe over for hinanden. Men ordene er samtidig også tankevækkende og præsist rammende, når det gælder forståelsen af de signaler, dyrene forsøger at sende via deres adfærd.

”…at man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. (…) For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke”.

(Citat af Søren Kierkegaard)